Vikarer er mere fleksible

Det kan ofte være en stor udfordring at få vagtplanen til at gå op. Selvom du har ansat det helt rette hold til at få din virksomhed til at køre som på skinner, vil du alligevel komme ud for, at dine ansatte kan blive syge, skal på ferie eller tager flere måneders barsel.

Du behøver dog ikke at kæmpe dig igennem lange ansættelsesprocessor for at få udfyldt hullerne i vagtplanen; du kan i stedet gøre brug af vikarer, som er en meget nemmere og mere fleksibel løsning. Læs her, hvorfor vikarer er så fleksible, og hvordan du finder frem til de helt rette gennem et vikarbureau.

Hvorfor anvende en vikar?

Mange tænker umiddelbart, at ”en vikar er en nødløsning”, da kandidaten vil være en uerfaren teenager, der ingen færdigheder har. Men sådan er virkeligheden langt fra. Du kan nemt komme i kontakt med vikarer, der har erfaring inden for mange områder, og som helt sikkert vil kunne hjælpe din virksomhed med dagligdagens opgaver.

Vikarer kommer med mange forskellige baggrunde og med mange års erfaring. Nogle vikarer søger mere fast arbejde, og vil derfor yde en ekstra indsats for at imponere dig. Andre vikarer har aktivt valgt denne mere dynamiske arbejdsform, da de finder det spændende konstant at komme ud til nye virksomheder.

Gå gennem vikarbureau

Når du skal finde den helt rette vikar, der kan udfylde dit hul i vagtplanen, skal du henvende dig ved et professionelt vikarbureau. Et vikarbureau ansætter vikarer fra hele landet, og de har forstand på, hvilke vikarer der passer til hvilke typer jobfunktioner.

Du vil hurtigt finde frem til den helt rette kandidat, hvis du tager kontakt til et vikarbureau. Du skal bare forklare, hvad arbejdsopgaverne går ud på, og hvor lang tid du skal bruge en vikar. Ud fra disse oplysninger vil vikarbureauet finde en midlertidig medarbejder til dig, som kan møde op, når du har brug for det.

Hav et åbent sind

Når du anvender en vikar til at udfylde vagtplanen, bør du have et åbent sind fra starten. Du skal være bevidst om, at vikaren – uanset hvor professionelt vedkommende er – skal bruge noget tid til at sætte sig ind i opgaverne og arbejdsgangene. Hav derfor tålmodighed og overskud til at hjælpe personen.

Du bør også have et åbent sind på en anden måde; mange vikarer ender med at få en fast ansættelse, og det skyldes, at de simpelthen imponerer arbejdsgiveren så meget i den korte periode. Hvis du ansætter en effektiv vikar, kan du sagtens overveje at ansætte vedkommende senere.

Kategorier: