Om du er på jagt efter sikkerhedssko til dine medarbejdere eller dig selv, er det vigtigt, at du vælger de rette. For der er stor forskel på, hvilke beskyttende egenskaber og sikkerhedsklasser de har. Vi guider dig til, hvordan du vælger de rette, så dine fødder forbliver sikre under arbejdet.
Det er ikke nemt at vælge gode sikkerhedssko. Ikke desto mindre kan det godt betale sig at bruge tiden på at sætte dig ind i, hvilke der er de rette, så du kommer helskindet igennem hver eneste arbejdsdag eller arbejdsopgave.
Hvilke arbejdsopgaver skal du udføre?
Først og fremmest skal du vælge dine sko efter dine arbejdsopgaver. For nogle er udviklet til at beskytte dine fødder og ankler mod varme eller klemning, mens andre i højere grad har fokus på at være skridhæmmende. Endeligt er der også nogle sikkerhedssko, der er designet med sømværn eller tåværn samt stødabsorbering.
Ja, det er en verden for sig – og derfor er det rigtig godt, at du aktivt tager stilling til, hvilke egenskaber skoene gerne skal have.
Hvilken sikkerhedsklasse er nødvendig?
Fordi sikkerhedssko er udviklet med forskellige egenskaber, er de inddelt i forskellige sikkerhedsklasser.
Den mest simple sikkerhedsklasse er SB, der er udstyret med tåspidskappe og benzin-/oliebestandig sål. Den mest avancerede sikkerhedsklasse, S5, er for sko med ovenstående samt stødabsorbering, sømværn, skridhæmmende sål samt med foret og antistatisk materiale.
Jo mere sikkerhed, jo dyrere bliver de. Men, det kan være penge, der er billigt givet ud i forhold til, hvad de kan beskytte dine fødder mod. Så vær gerne omhyggelig og tænk ekstra godt på dine fødder, og hvor glad du er for dem, inden du vælger et par.
Pasform og komfort
Udover sikkerhed er det vigtigt, at dine nye og kommende sikkerhedssko sidder rigtig godt på foden. Det er mindst lige så vigtigt, da det er med til at højne sikkerheden – for det betyder en del, hvordan du bevæger dig omkring.
Bestiller du derfor dine sikkerhedssko online, er det vigtigt, at du prøver dem på og går rundt i dem indenfor, inden du beslutter dig for, om de skal med på arbejde. For sidder de ikke godt nok, skal de sendes retur. Fodtøjet er uhyre vigtigt for din trivsel, velvære og sikkerhed. Derfor må du endeligt ikke gå på kompromis med, om de sidder behageligt.
Selvom det kan virke besværligt at bestille et par gode sikkerhedssko, er det din søgen og research værd. For det vigtigste er, at du har det godt, når du tager afsted på arbejde, mens du arbejder og ikke mindst, når du kommer hjem igen. Det gælder fra top til tå – for så er du også noget værd i din fritid.