Hvorfor skal du blogge for din virksomhed? 

Hvad er virksomhedsblogindlæg? Hvordan bruger du bloggen til at skabe synlighed og salg online? Få svaret her.

Blogindlæg er simpelthen artikler på websites eller onlinefora.

Ordet blog er afledt af det engelske ord weblog. Men det ord er selvfølgelig allerede gammeldags.

 

Sådan styrker du din synlighed på Google med en blog

Din blog kan hjælpe dig med at få gode Googleplaceringer og mange flere gæster på din hjemmeside.
Google sætter nemlig pris på, at du jævnligt poster nye søgemaskineoptimerede tekster på din hjemmeside, hvor teksterne så tiltrækker glade læsere.

Når dine gæster er glade for den hjælp, de får på nettet, vil de selvfølgelig google igen, næste gang de savner hjælp og information.

Og når millioner af mennesker verden over googler hver dag, så har Google selvfølgelig også mulighed for at tjene penge på virksomheder, der vil køre Google Adwords annoncer.

Netop derfor værdsætter Google altså din indsats for at hjælpe læserne med gode tekster på bloggen. Så når du giver folk en god oplevelse på din hjemmeside, får du altså den bedste chance for gode Google-placeringer.

 

Kan du få gode Googleplaceringer uden blogindlæg?

 

Måske – men det er bare nemmere, når du blogger.
Men det afhænger selvfølgelig helt af, hvor stærk konkurrencen er i netop din branche.
Uanset om konkurrencen er svag eller stærk, så kan din hjemmeside med stor sandsynlighed ranke bedre, når du blogger.

Samtidig kan din hjemmeside ranke på mange flere søgeord.

Folk googler nemlig mere og mere i dag. Samtidig googler vi ikke kun efter varer og ydelser, men også efter svar på spørgsmål.
Du kan derfor få større trafik på din hjemmeside ved at skrive blogindlæg som svar på de spørgsmål, folk googler. Det kan være spørgsmål som: ”Hvad koster …” – ”Hvor køber jeg … ” og mange flere.

Når din blog svarer på spørgsmålene, får du kontakt med mange potentielle kunder.

Vel at mærke potentielle kunder, som dine konkurrenter måske overser, fordi de kun går efter gode Googleplaceringer på de store søgeord i din branche.

På din blog kan du altså møde mennesker, som måske ikke er købeklar endnu – og gøre dem købeklar ved at give dem alle de oplysninger, de har brug for.

3 idéer til blogindlæg

Hvis du går op i SEO, skal de fleste af blogindlæggene selvfølgelig optimeres til Google. Du skal desuden sørge for, at du får lavet en søgeordsanalyse, før du skriver dine blogindlæg.
Men af en eller anden grund har mange svært ved at finde idéer til noget at skrive om.
Det er faktisk ikke svært – her er tre nemme idéer:

  • Brug din virksomhedsblog til at besvare spørgsmål, som mennesker googler om dine ydelser eller produkter
  • Skriv blogindlæg, som oplyser folk og inspirerer dem til at afprøve det, du sælger
  • Brug bloggen til at fortælle folk, hvordan de får succes med det, du sælger

Hvordan skriver man et blogindlæg?
Du skal kun fokusere på ét emne i hvert blogindlæg.
Ellers bliver det for vanskeligt at forstå og huske blogindlæggene.
Prøv at skrive i én linje, hvad du vil skrive i dit næste blogindlæg. Hvis det er for svært, så har du sikkert bredt dig over for mange emner.

Populære blogindlæg

Erfaringen viser, at nogle blogindlæg typisk er særligt populære.

Det gælder blogindlæg som:
– Blogindlæg om det, folk googler, før de er købeklar
– How to: ”Lær at strikke i fem nemme step!”
– Lister: 25 tips til at få succes med noget, som er vigtigt for din kundemålgruppe
– Ressourcelister: 11 hjemmesider, hvor du kan downloade rabatkuponer
– Sjove eller debatskabende blogindlæg.

 

Kategorier: