Hvor svært er det at starte sit eget klargøringscenter?

Er du vild med biler – er det nærliggende at starte dit eget klargøringscenter. Især hvis du i forvejen har kontakter til bilforhandlere, der har behovet for at kunne sælge merydelser i form af lakbeskyttelse på nye biler, eller at de brugte biler de får ind skal salgsklargøres.

Tilladelse og placering

Det sværeste i forbindelse med at starte din egen klargøring er som udgangspunkt at få de nødvendige tilladelser fra kommunen og at få den korrekte miljømæssige godkendelse. Dertil skal placeringen være naturlig i forhold til at du kan hente / bringe biler – eller hvis kunderne selv kommer med bilerne – at du så ligger nogenlunde central placeret.

Se f.eks. dette dokument fra Faxe kommune om tilladelse til afledning af spildevand fra bilvask.

Det drejer sig om at bilplejeprodukter skal opbevares forsvarligt, med bakker under, så de ikke ved læk leder farlige affaldstoffer i naturen og at mindske udslip af farlige kemiklaier og olier gennem f.eks. sandfang og olie/benzinudskiller.

Hertil en række regler i forhold til vedligeholdelse og inspektion.

Det var den kedelige del overstået – lad os komme til det mere interessante.

Hvad skal du bruge af udstyr?

Udstyr til klargøring

Alt kan udbygges.

Det vil sige at du skal staarte småt og efterhånden som du finder lysten kan du altid udvide sortimentet. Til at starte med skal du have en vaskeudstyr, bilplejeprodukter til lakrens og en højtryksrenser til bilvask. Til højtryksrenseren bør du have dig det rigtige greb og skumlanse så det er nemt at arbejde med.

På sigt vil en lift og polermaskiner samt tilhørende produkter være nødvendige for at kunne retteop på eventuelle lakdefekter som bilerne har.

Ydelser

Tilpas dine ydelser til det produktsortiment du har. Har du en tæppe/sæderenser giver det god mening at tilbyde sæderens – noget der virkelig kan gøre en forskel, og alligevel noget de fleste har svært ved at gøre selv.

Certificering

For nogle kunder ligger der en tryghed i at du er certificeret i de produkter du bruger. Det kan også være nødvendigt hvis du skal udføre specifikke lakforseglinger at du bliver certificeret i at du kan finde ud af at lægge dem på bilen.

Så afsæt nogle tusinde kroner til uddannelse – og glæd dig over at dine kunder vil føle sig i trygge hænder hos dig.

Udkørende klargøring?

Bliver det for kompliceret med at få det hele miljømæssigt på plads – kan det også være en mulighed at du har alt udstyret i en varevogn og kører direkte ud til kunderne. Har du forhandlere som kunder, har de muligvis den miljømæssige godkendelse til at du kan klargøre direkte hos dem.

Hs andre kan det være nødvendigt at opsamle spildevandet for derefter at afskaffe det miljømæssigt korrekt – men det kan også være du kan benytte metoder som f.eks. damp, hvor der som udgangspunkt ikke udledes ligeså store mængder affaldsstoffer.

Men indgå dialog med de relevante myndigheder for at være sikker på at du har den nødvendige tilladelse til at udføre dit erhverv.

 

 

Kategorier: