Der findes flere tusinde personer med alkoholmisbrug i Danmark og i danske virksomheder. Det er desværre meget mere almindelig en de fleste tror og ofte et emne som er svært at tale om, især fordi det mange steder er ret tabubelagt at tale om alkoholmisbrug. Rigtig mange ansatte tør ikke at tale med deres nærmeste leder om det og rigtig mange virksomhedsledere ved slet ikke hvordan de skal gribe en sådan samtale eller situation an.
Den svære samtale
Det er en svær samtale og ikke alle virksomheder har stor HR-afdeling som er godt klædt på til at hjælpe her. Det handler ofte om at skabe en kultur hvor ærlighed og åbenhed over for hinanden, bliver mødt med empati og forståelse og i en vis grad bliver belønnet. Dette gælder både ansatte imellem og med sin nærmeste leder. Det hele starter ofte med en god alkoholpolitik og personalehåndbog.
Bedre trivsel og økonomisk gevinst
Alt dette vil være med til at skabe en bedre trivsel på arbejdspladsen og sikrer også i en vis grad, at man får muligheden som virksomhed til at hjælpe de ansatte, deres familie og faktisk også samfundet, da alkoholmisbrug koster mange menneskeliv, sygdom, indlæggelser, sygefravær, tidlig død og har en kæmpe negativ indflydelse på landets økonomi. Det vil også i langt de fleste tilfælde være en økonomisk fordel for virksomheden, da langt de fleste, som bliver hjulpet med alkoholbehandling, vender endnu stærkere tilbage og bliver meget loyale, mere effektive og har ofte meget mindre sygefravær. Det kan betale sig at hjælpe og du kan læse meget mere om alkoholmisbrug og alkoholbehandling her.
Mange har et alkoholmisbrug
Det gennemsnitlige alkoholforbrug (2018) for voksne danskere (+15 år) er 9,1 liter ren alkohol per år svarende til knap 2 genstande dagligt.
I en rapport fra sundhedsstyrelsen om danskernes alkoholvaner fra 2008 skønnes det, at:
- 000 danskere drikker over genstandsgrænserne
- 000 har et skadeligt forbrug af alkohol
- 000 er alkoholafhængige af alkohol
Når man har drukket alkohol i mange år og udviklet et misbrug eller en afhængighed så er der brug for professionel hjælp. Et alkoholmisbrug vil aldrig gå over af sig selv og ofte bliver det blot værre og værre. Det er et behandlingskrævende problem. Læs meget mere om alkoholproblemer her på sundhed.dk
Her kan du se nogle tegn og symptomer på alkoholmisbrug blandt kollegaer:
- Sygedage falder omkring fridage
- Meget sammenhængende sygdom eller tilbagevendende perioder med sygdom
- Opsigelse uden at have et andet arbejde
- Ændret/nedsat arbejdsevne
- Deadlines der ikke overholdes
- Aflysning af møder og aftaler, ofte i sidste øjeblik
- Aggressiv, svært ved kritik
- Manipulerende, god til at skifte emne
- Dårlige forklaringer eller bortforklaringer
- Pludselige stemningsskift
- Forsvarende, forklarende og undskyldende
- Følelsesmæssig ustabil
- Friskfyragtig
- Ser slidt og træt ud
- Vigende i blikket
- Svedende
- Opsvulmet i ansigtet
- Rystende hænder
- Meget make-up, meget parfume
- Lugter af alkohol eller pastiller
- Lugter af “bag-brandert”
Det vil aldrig hjælpe at udsætte den ”svære samtale” Alkoholbehandling redder liv, familier og arbejdspladser.
Anders Nebelong, Misbrugskonsulent