Indret kontoret med disse tips

Skal du i gang med at indrette et kontor? Læs med her og få inspiration!

Det rigtige udstyr!

Før du går i gang med at indrette dit kontor, skal du selvfølgelig have styr på udstyret. Det rigtige udstyr er fundamentet for din indretning! Først når du har fundet de rigtige kontorborde og kontorstole, kan du gå i gang med at indrette kontoret mere dekorativt.

 

Det er selvfølgelig ikke nok med de rigtige møbler, du må også have det rette IT udstyr til de ansatte. Først må du overveje, hvilke computerskærme, tastaturer og lignende, som du skal investere i. Det er en god idé, at lave disse større køb, før du begynder at købe andet inventar til kontoret såsom sofaer, planter og andet, som kan gøre kontoret en smule hyggeligere.

 

Det er muligt med Microsoft at finde holdbart udstyr, som er designet til erhverv. Dog kommer det altid helt an på, hvad jeres behov er. Nogle foretrækker Apple grundet produkternes design, og andre foretrækker Lenovo af prismæssige årsager.

Farvekoordinering

Når du har styr på udstyret, kan du for alvor gå i gang med den mere dekorative del af indretningen. Et råd til dig fra os: Gør brug af farver!

 

I Danmark har vi en tendens til at gøre kontorindretningen meget minimalistisk, og det betyder hurtigt hvide vægge. Dog er der fordele ved at gøre brug af flere farver. Eksperter mener eksempelvis, at brugen af lila kan være med til at booste dine ansattes kreative side. Og hvem ønsker sig ikke kreative medarbejdere?

 

Yderligere mener nogle, at grøn er en beroligende farve at befinde sig omkring. Mennesket bliver nemlig mere afslappet og afklaret i naturen og dens mange grønne nuancer. Om dette også er tilfældet, når man blot implementerer den grønne farve på et kontor, er der delte meninger om. Det kan dog være forsøget værd!

Hygge hjørnet

Det er helt sikkert også en god idé, at indrette et lille hyggehjørne et sted på kontoret. Dette giver de ansatte muligheden for at tage små pauser i løbet af dagen, hvilket er sundt for både det mentale helbred – men bestemt også for fysikken!

 

Du kan investere i en lille sofa og måske en hyggelig stol. Inviter dine medarbejdere til at tage 5 minutters pause i ny og næ i løbet af arbejdsdagen. En kop kaffe og en pause fra de travle arbejdsopgaver kan uden tvivl gøre gavn. Ikke blot for kontorets psykiske arbejdsmiljø, men helt sikkert også i forhold til arbejdspladsens produktivitet. Man bliver nemlig langt mere produktiv, hvis man får tilstrækkeligt med små pauser.

Kategorier: