3 simple tips til at skabe trivsel hos medarbejderne

Som chef ved du sikkert godt at et godt arbejdsmiljø ikke kun handler om indretning, lovgivning og arbejdstider. Et godt arbejdsmiljø handler nemlig også om at dine medarbejdere trives og har det godt, både individuelt men også mellem hinanden.

God trivsel og godt kollegaskab giver nemlig både lavere sygefravær, højere effektivitet, mere vidensdeling og generelt højere arbejdsglæde

Men hvordan gør man lige det der med at skabe mere trivsel hos medarbejderne?

Det kan du blive klogere på i denne artikel der viser vejen til hvordan du på flere forskellige måder kan skabe trivsel på forskellige områder.

Drop madpakkerne og sænk sygefraværet

Sund kost er på mange måder en smutvej til et bedre helbred, og alle ved jo at den der madpakke er enormt kedelig, og måske har nogle af dine medarbejdere slet ikke madpakken med, og nærer sig hovedsageligt ved kaffeautomaten.

Indfør en frokostordning og giv medarbejderne adgang til gratis frugt og grønt med en frugtordning. Det vil både skabe mere socialt samvær og højere trivsel

Giv medindflydelse

Det er bevist utallige gange at det er vigtigt for medarbejdere at føle at de har medindflydelse på deres arbejdsdag, opgaver og hvad der ellers er vigtigt i virksomheden. Hvis du vil have produktive og glade medarbejdere, så kan nøglen altså være mere selvbestemmelse og mere medindflydelse.
Det vil selvfølgelig altid være individuelt fra virksomhed til virksomhed hvor meget medindflydelse den enkelte medarbejder kan have, men det kan gennemføres på mange niveauer hvis man ønsker det.

Gode fælles oplevelser

At arrangere en firmatur er ikke bare for sjov og for at dine medarbejdere skal bruge af firmaets kasse til at hygge sig, men jo bedre kollegerne også omgås uden for arbejdspladsen, og jo flere gode oplevelser de har sammen, jo mere styrkes samarbejdet også, og dermed styrkes den enkelte medarbejders trivsel også.
En stor del af det at gå på arbejde for mange, er nemlig også det gode samvær med kollegerne, så derfor må du aldrig undervurdere et teambuilding-event, Ole fra lagerets 50 års fødselsdag osv.
Har virksomheden først vist vejen til at samles udenfor arbejdspladsen er det også mere sandsynligt at medarbejderne får mere lyst til at ses til private arrangementer.

Hvad med lønnen?

Hvis du evt. tænker at der skal en høj løn til for at tiltrække den rigtige arbejdskraft, så kan det være du skal redefinere. Igen og igen er det nemlig blevet bevist at gode medarbejdere sætter mere pris på høj trivsel end på høj løn.
Derfor kan det godt betale sig at lave mange tiltag der fremmer arbejdsglæden og trivslen på jobbet.
Ingen af de nævnte eksempler i artiklen kan sandsynligvis stå alene, så du skal selvfølgelig selv vurdere hvad medarbejderne i din virksomhed kunne have glæde af, og sandsynligvis vil det være en kombination af flere tiltag der betyder at du får skabt mere trivsel hos medarbejderne.

Kategorier: