Pressemeddelelse – MPI Denmark er klar med nyt format og ny juryformand for DEMA18.

MPI Denmark er klar med nyt format og ny juryformand for DEMA18.

Dette års Danish Meeting & Event Award finder sted den 30. maj på Langelinie Pavillonen. Med Mette Ravn i spidsen for en ny jury, vil der være fokus på fagligheden. DEMA18 kombineres i år med en eftermiddagsworkshop, hvor de indstillede cases kan præsentere baggrunden for hver enkelt case, læring og resultater.

Den 5. april 2018

I det forgange år har MPI Denmark i samarbejde med egne medlemmer og partnere gentænk dette års DEMA. Hans Ravnkjær Larsen, President for MPI Denmark udtaler; ”Vi har i MPI Denmark fokus på, hvad vores medlemmer og gæster får med hjem fra vores events og det samme gælder DEMA18. Vi vil gerne bidrage til, at man går derfra med ny inspiration, som hjælper til man kan løfte niveauet på danske møder og events. Vi har derfor valgt at kombinere aftenen med en eftermiddagsworkshop, hvor deltagere får mulighed for at stille spørgsmål til nogle af nominerede og høre om deres erfaring med netop dette event”

Fokus på faglighed i møder og events
Dette års juryformand er Mette Ravn, CEO VINGSTED hotel & konferencecenter fortæller, ”Jeg håber via min rolle som juryformand og sammen med den samlede jury, at der skabes fokus på mødebranchen, og de bidrag som branchen skaber i en verden, hvor der er større og større fokus på digitalisering og automatisering. Et fokus på møder mellem mennesker og den værdi, det skaber.”

De 8 kategorier har fokus på at alle indstillede cases skal have møder eller events som et centralt element og leve op til bestemmelserne for de enkelte kategorier. Møde- og eventelementet kan enten fungere selvstændigt eller indgå som et delelement i sammenhæng med andre aktiviteter, som understøtter det overordnede formål og de indstillede cases bedømmes på strategi, idé og effekt.

Juryformand, Mette Ravn, uddyber: ”Vi skal som branche holde fanen højt, både fagligt og udviklingsmæssigt. Vi skal hele tiden være i fremdrift og udvikle nye koncepter, og det bidrager de forskellige prisers fokus med. Det er vigtigt, at vi hele tiden højner niveauet i branchen, og det gøres blandt andet ved den årlige prisuddeling DEMA18, hvor vi samtidig får forenet branchen på tværs af hele Danmark.”

Dette års DEMA støttes af en række partnere og sponsorer: Langelinie Pavillonen & Madkastellet, Trippus, Kursuslex, ProShop Europe, Legoland Hotel & Konference, BC Hospitality Group og Dansk Erhverv.

Der er indstillingsfrist til DEMA18 den 30. april 2018. Læs mere om indstilling og tilmelding på www.dema18.dk 

Yderligere oplysninger:
Anne Seeberg
VP Communications, MPI Denmark
anne@anneseeberg.dk
Tlf. 6052 5162

Hans Ravnkjær Larsen
President, MPI Denmark
ravnkjaer@cheche.dk
Tlf. 2012 3250

Billeder og logoer:
DEMA18
http://mpidenmark.dk/wp-content/uploads/Dema_18-300dpi.png

MPI Denmark
http://mpidenmark.dk/wp-content/uploads/Denmark-color.jpg

Juryformand Mette Ravn
http://mpidenmark.dk/wp-content/uploads/MetteRavn-033.jpg

Udvalg at billeder fra sidste år eller find alle billeder her
http://mpidenmark.dk/dema17-billedgalleri/
http://mpidenmark.dk/wp-content/uploads/DEMA17_fotograf-Rene-Bang-16.jpg
http://mpidenmark.dk/wp-content/uploads/DEMA17_fotograf-Rene-Bang-104.jpg
http://mpidenmark.dk/wp-content/uploads/DEMA17_fotograf-Rene-Bang-157.jpg
http://mpidenmark.dk/wp-content/uploads/DEMA17_fotograf-Rene-Bang-121.jpg
http://mpidenmark.dk/wp-content/uploads/DEMA17_fotograf-Rene-Bang-135.jpg
http://mpidenmark.dk/wp-content/uploads/DEMA17_fotograf-Rene-Bang-175.jpg