Hvilken vej skal vi?

Fremtidens konferencer kommer til at være mere interaktive, byde på mere deltagerinvolvering og så skal det i højere grad være en oplevelse at deltage i en konference. Det var nogle af konklusionerne fra de branchefolk, der sidste måned deltog i Walk the Future Conference.
Hvilken vej skal vi? I første omgang rundt om Gentofte sø… ConferenceCare som til hverdag varetager MPI Danmarks sekretariat, inviterede i sidste måned til en walk and talk, med overskriften ’Walk the Future Conference’ med formålet at få en god samtale om hvordan fremtidens konferencer ser ud.
De inviterede blev ved tilmeldingen spurgt, hvad de mente ville kendetegne fremtidens konferencer. Det kom der mange spændende bud på.

Fremtidens konferencer kommer til at være mere byde på mere deltagerinvolvering og så skal det i højere grad være en oplevelse at deltage i en konference. 
Man behøver ikke nødvendigvis at være fysisk tilstede på fremtidens konferencer.
Konferencerne skal være mere tidseffektive, og der skal være mere plads til refleksion og forankring undervejs samt evaluering.

Der blev talt om at de fysiske møde er at foretrække frem for det digitale. Der sker noget når mennesker mødes, som ikke kan erstattes af teknologiske hjælpemidler.
Man skal tænke på at venue skal understøtte formålet med konferencen, et venue er ikke et match alene på baggrund af de logistiske parametre. Der skal tænkes mere kreativt for at opnå en højere enhed mellem venue og formål, sådan skabes en højere grad af oplevelse hos deltagerne.

Interviews kan være en god evalueringsform, som gør at man kommer mere i dybden, og man skal i langt højere grad være gode til at evaluere målbart på værdien af afholdte konferencer, kun på den måde forbedrer vi værdien og ROI for alle parter.

Fremtidens konference skal balancere i et rum, hvor vi er mere digitale og travle end nogensinde før, men også har mere brug for nærvær og refleksion end nogensinde før.
Vi er forvænte forbrugere, oplevelsesøkonomien er efterhånden så etableret en del af vores hverdag at den udgør et minimumskrav. 

Som minimum skal det være en oplevelse at deltage i en konference i fremtiden, men også gerne mere end det – vi vil komme hjem derfra som forandrede mennesker, udviklede.
Det er store krav der stilles til fremtidens konferencer, hvordan når vi derhen?

MPI overvejer at holde et seminar over temaet en gang i foråret, og sekretariatet modtager gerne dit input på, hvad der kendetegner fremtidens konferencer, for som man siger – den bedste måde at forudsige fremtiden på, er ved at skabe den selv. Skriv til emilie@conferencecare.dk

Se højdepunkterne fra mødet her!